Forskning og samling – Københavns Universitet

NMM > Forskning og samling

Samling og forskning

Den Farmakognostiske Samling

Den Farmakognostiske Samling ved Pharmaschool, Københavns Universitet er en såkaldt biokulturel samling og rummer mere end 6000 planter (samt en del dyr, svampe, mineraler og metaller) med en historie som medicinske materialer.
Samlingen udbygges stadig ved indsamlinger i forbindelse med forskning og ved donationer. Samlingens primære formål er: historisk, fysisk, kemisk og genetisk dokumentation; forskning og formidling af en række tværvidenskabelige emner relateret til planter, deres kulturhistorie, kemi og farmakologi; samt universitetsundervisning.

Som universitetssamling dateres den Farmakognostiske Samling til 1892, men mange af genstandene er betydeligt ældre. Ved apoteker Alfred Benzons død i 1884 overgik hans personlige samling af droger (primært lægeplanter) til Københavns Universitet. Ved oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt i 1892 blev Benzons samling til grundstammen i den Farmakognostiske Samling, som i dag ejes og huses af Pharmaschool, Københavns Universitet.

Den Farmakognostiske Samling er tilgængelig for forskning. Kontakt kurator Jens Soelberg.

Forskning

Stubbekøbing apoteks varelager 1825-35

Museet er i besiddelse af en samling af vareprøver fra Stubbekøbing Apotek fra 1826-35, doneret af apoteker Reddelien i 1880’erne, bestående af 341, heraf 193 planter. I et forskningsprojekt udført i 2011 undersøgtes samlingens indhold og overenstemmelse med de dengang gældende farmakopéer.

Den 3. danske Pamir-ekspedition

I 2010 modtog NaturMedicinsk Museum støtte af Carlsbergfondet til udføre en etnobotanisk/etnofarmakologisk ekspedition til Pamir-bjergene i det nordøstlige Afghanistan.
Ekspeditionen var inspireret af Ole Olufsens og Ove Paulsens etnografiske og botaniske studier på de to danske Pamir-ekspeditioner i 1896/97 og 1898/99. Ove Paulsen blev senere professor ved den Farmaceutiske Højskole og kurator for den Farmakognostiske Samling.

Ekspeditionen blev foretaget af museumskurator Jens Soelberg og fandt sted fra maj-oktober 2010. Udover etnobotanisk data fra de lokale samfund af sæterbønder og nomader, hjembragtes herbariark af nytteplanter (deponeret ved Statens Naturhistoriske Museum og Kabul University), lægeplantematerialer til museum og laboratorium, en række sjældne laver og svampe og en flåt (Ornithodoros lahorensis), hvis allergifremkaldende og potentielt dødelige bid behandles med roden af en plante (Rubia tibetica/ R. chitralensis). Ekspeditionsrapport og indsamlingsliste blev udarbejdet som en del af Jens Soelbergs kandidatopgave (2011).
Laboratorieundersøgelser påviste antihistamin-effekt af roden, som anvendes ved allergifremkaldende flåtbid (Jeppesen et al, 2012a). Desuden påvistes antibakterial og antiinflammatorisk aktivitet i en række planter (Jeppesen et al, 2012b) og indholdet af æteriske olier i en række aromatiske planter karakteriseredes (Jeppesen et al, 2012c).

Anatomiske undersøgelser af prøver fra yurte indikerede den forsatte anvendelse af materialier fra Silkevejens rute gennem Pamirbjergene (Soelberg, 2016a).
Geografiske undersøgelser bragte ny data til den hundredeårige diskussion om Amu Darya (Oxus)-flodens udspring (Soelberg 2016b).

De etnobotaniske resultater dokumenterede for første gang navne og anvendelser af nytteplanter blandt Afghanistans wakhi-folk og kirgisiske bjergnomader. Det vistes blandt andet, hvordan antallet af anvendte planter, og den afstand de hentes over, relaterer sig til deres tilgængelighed for folkeslagene i de uvejsomme og barske Pamirbjerge (Soelberg, 2015).

I 2016 udkom bogen ”Useful plants of Wakhan and Pamir - نباتات سودمند واخان و پامیر” med de lokale navne på Wakhan og Pamirs nytteplanter på de lokalt anvendte alfabeter og beskrivelser af planterne, deres voksesteder og anvendelser - både på engelsk og dari. Firehundrede eksemplarer af bogen er blevet sendt til Wakhans 14 skoler og gymnasium.

Planter mod vævsdød ved slangebid

Hvis folk overlever et slangebid, har de ofte alvorlige vævsskader rundt om biddet. Det skyldes, at der ud over de dødbringende giftstoffer i slangegiften også findes enzymer, der nedbryder væv. Når slangen ikke kan tygge byttet, men må sluge det helt, sprøjtes stoffer ind, der hjælper med at fordøje byttet.

Forskere ved NaturMedicinsk Museum og Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi har indsamlet og fremskaffet en lang række planter, som i Afrika, Asien og Sydamerika bruges mod slangebid og slangebidsinduceret vævsdød. Der blev foretaget tværkulturelle sammenligninger af slangebidsplanterne (Molander et al, 2012), og planteekstrakterne blev testet i laboratoriet for virkning mod slangegiftens enzymer, stoffernes gennemtrængelighed gennem hud, mm. (Molander et al, 2015a&b).

Kinabark

Farmakognostisk Samling råder over en betydelig samling af kinabark (Cortex Cinchona), som i århundreder har været anvendt mod malaria og andre febersygdomme.
Materiale fra samlingen har indgået i studier, som ved NMR spektroskopi har undersøgt variationen og sammensætningen af alkaloider i kinabark.
Farmakognostisk Samling har desuden bidraget med materiale til forskningprojektet ‘The quest for Cinchona’ ved Statens Naturhistoriske Museum.

Glemte medicinplanter (Guldkysten og Dansk Vestindien)

Det tværvidenskabelige forskningsprojektet anvendte historiske observationer fra arkiver og herbarier til sammenligning med nye etnobotaniske studier blandt de mundtlige medicintraditioner i det tidligere Guldkysten (nu Ghana) og Dansk Vestindien (nu De Amerikanske Jomfruøer).
Formålet var at vurdere omfanget af medicinsk videnstab over tid, at undersøge det farmakologiske potentiale af ”mistede” medicinplanter samt at tilvejebringe svært-tilgængelig, men potentielt værdifuld, viden.

I Ghana-delen blev dokumentation for 100 plantearter med 134 historisk medicinske anvendelser blandt Ga-, Fante- og Ashante-folket draget fra europæiske observationer mellem 1697 og 1803.
Interviews blandt Ga-medicinfolk samt litteraturundersøgelser indikerer, at to-tredjedele (93) af de historiske medicinplanteanvendelser tilsyneladende er gået tabt i den nutidige ghanesiske traditionelle medicin. Kun to arter lader til at være lokalt udryddet.

I delen omhandlende De Amerikanske Jomfruøer blev observationer af 64 plantearter med 102 historiske medicinanvendelser blandt slaver og andre beboere i Dansk Vestindien undersøgt og oversat til engelsk. 64 af de historiske anvendelser er tilsyneladende gået tabt i nutidig traditionel medicin på St. Croix. Af disse er 20% nok gået tabt pga. økologisk forarmning. Interessant er det, at 33 mistede anvendelser af ikke-truede planter tilhører de samme brugskategorier som bevarede anvendelser.
Farmakologiske undersøgelser af udvalgte planteekstrakter gav positive resultater, in vitro, i overensstemmelse med de historiske anvendelser. Der er blevet demonstrereret antioxidativ aktivitet af Aframomum meleguetta, syreneutraliserende effekt af Laportea aestuans, sårhelende potentiale af fem plantearter, antiprotozoisk aktivitet af yderligere fem arter, antiinflammatorisk potentiale af fire plantearter, abort-fremkaldende potentiale af Musanga cecropioides og anthelmintisk aktivitet af syv arter.
Mange af disse plantearter er tilsyneladende gået tabt i lokal nutidig traditionel medicin, på trods af deres farmakologiske potentiale.

Den flerfaglige historisk-etnobotanisk-farmakologiske tilgang viste sig at kunne bruges til at genopdage og revurdere glemte medicinplanter, som ved yderligere forskning potentielt ville kunne gen-integreres i lokal plantebaseret medicin eller finde ny anvendelse i bredere farmakologiske sammenhænge.

Publikationslisten for projektet ”Glemte medicinplanter - Sammenlignende etnobotaniske og farmakologiske studier af den plantemedicinske fortid og nutid i Danmark, det forhenværende Guldkysten og Dansk Vestindien”:

Soelberg, J., Asase, A., Akwetey, G., Jäger, A.K., 2015. Historical versus contemporary medicinal plant uses in Ghana. Journal of Ethnopharmacology 160: 109-32.

Christensen, C.B., Soelberg, J., Jäger, A.K., 2015. Antacid activity of Laportea aestuans (L.) Chew. Journal of Ethnopharmacology 171: 1-3.

Christensen, C.B., Soelberg, J., Stensvold, C.R., Jäger, A.K., 2015. Activity of medicinal plants from Ghana against the parasitic gut protist Blastocystis. Journal of Ethnopharmacology 174: 569-573.

Freiesleben, S., Soelberg, J., Jäger, A.K., 2015. Medicinal plants used as excipients in the history in Ghanaian herbal medicine. Journal of Ethnopharmacology 174: 561-568.

Larsen, B.H.V., Soelberg, J., Jäger, A.K., 2015. COX-1 inhibitory effect of medicinal plants of Ghana. South African Journal of Botany 99: 129-131.

Soelberg, J., Davis, O., Jäger, A.K., 2016. Historical versus contemporary medicinal plant uses in the US Virgin Islands. Journal of Ethnopharmacology, 182: 74-89.

Rønsted, N., Iwanycki, N.E., Maldonado, C., Hassemer, G., Martinez, K., Saslis-Lagoudakis, C.H., Jäger, A.K., Soelberg, J., 2016. The future of drug discovery – are collections needed? Accepted for Scientia Danica. Series B, Biologica.

Williams, A.R., Soelberg, J., Jäger, A.K., 2016. Anthelmintic properties of traditional African and Caribbean medicinal plants: identification of extracts with potent activity against Ascaris suum in vitro. Parasite 23: 24.

Larsen B.H.V., Soelberg, J., Kristiansen, U., Jäger, A.K., 2016. Uterine contraction induced by Ghanaian plants used to induce abortion. South African Journal of Botany 106: 137–139.

Freiesleben S.H., Soelberg, J., Nyberg, N.T., Jäger, A.K., 2016. Determination of the wound healing potentials of medicinal plants historically used in Ghana. In preparation for Journal of Ethnopharmacology.

Projektet blev støttet af Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond og Carlsbergfondet.

Alle Tiders Lægeplanter

- Igangværende forskningsprojekt –

NaturMedicinsk Museum og Farmakognostisk Samling danner i øjeblikket basis for et projekt, som skal munde ud i en offentligt tilgængelig database og et opslagsværk over alle lægeplanter, som har været anvendt i Danmark, til alle tider.

Databasen tæller mere end 700 plantearter, hvoraf ca. halvdelen forekommer vildt i Nordeuropa.

Projektet er støttet af Cand. Pharm. Povl M. Assens Fond og forventes afsluttet ultimo 2019.